Log på Kontakt Oversigt Forside
Tilmelding til Nyhedsbreve


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Fakturaer pr. mail

Tilmelding til faktura på mail - klik her

Leverandørservice

Lad Leverandørservice klare dine betalinger til Vestjysk Landboforening


Tilmeld dig her

VJL TV

Den perfekte malkeko LANDSSKUE 2011


Fra kalv til kvie LANDSSKUE 2011
  
Guldkalven 
KVÆGKONGRES 2011
  
En god ide fra Ådum
KVÆGKONGRES 2011
VL IT-Service supportklient

Download
Supportklient

Agromarkets

Den nye fortælling

Efter ophøret 

Af. Socialkonsulent Solvejg Høj.
Tlf. 40 36 87 88.
Email: soh@post.tele.dk
www.solvejghoj.dk

Ophøret
Hensigten med min artikel er at fortælle, hvordan livet kan se ud efter ufrivilligt ophør.

Derfor gøres den lange pinefulde ophørs-proces kort:

Hans og Grethe indgik som 7. generation i 2006. Der opstod problemer med bygning af stald i forhold til både bank, kommunesammenlægning, finanskrise, høje foderpriser og lav afregning. I praksis betød dette 2-3 år uden nævneværdig indtjening. Så væltede økonomien.

I løbet af 5 dage var de flyttet. Vennerne kom og på få timer var huset tømt. Hans fik arbejde ved en kollega, Grethe havde i forvejen lønarbejde. Det var i juni 2009.

 

Hvad så
Hans og Grethe var kørt psykisk ned på hver sin måde. De søgte ligestillede og var med i erfa-gruppe, hvor 12 par deltog. Erfa-gruppen er atter opløst. Livet går videre for de fleste. Hans og Grethe stiller sig til rådighed for kolleger, som står ”midt i det”.

Erfaringen fra gruppen er, at det ofte er kvinden, som i lang tid holder familien ”oven vande”. Landmanden går i ”kulkælderen” 1½-2 år efter ophøret. Når han kommer op – går kvinden ned.

Hans kan stadig ikke lide at gå til postkassen. Mere stille er han også blevet. Det mærkes tydeligt, at han ikke længere er en del af nogens arbejde. Telefonen tier.

Heldigvis har psykologen, som Hans stadig taler med, fortalt parret, at man efter en lang svær tid, har øget søvnbehov. For det er en kendsgerning, at de stadig sover rigtig meget.

 

Livet lige nu
Siden ophøret har parret forandret indstilling jævnligt. Heldigvis – for livet leves jo forlæns. Hans troede aldrig han kunne bo ved fortovskanten og have liguster rundt om matriklen. Men familien trives og sommeren igennem har de grillet lige så meget hver uge, som de havde gjort i alle årene forud for ophøret. De var lidt bekymrede for at blive i nærmiljøet, men for dem har det været den rigtige beslutning. Gælden var udelukkende til banken og gældssaneringen er bevilget. Venskaberne fungerer som altid. Det er nemt at gå på indkøb med klapvogn og at legekammerater er tæt på. Livet som småbørnsfamilie i en mindre by fungerer godt.

 

Lønmodtagere
Begge har været selvstændige. Gårdbutik og gård. Nu er de lønmodtagere og indtil for et halvt år siden troede de, at det var den bedste livsform. Her er en holdningsændring på vej. Parret synes at lønarbejde og fritid ligger i en slags kasser. Selvfølgelig er det rart med fast løn, men der er ikke plads til at tage fri fra arbejdet i løbet af dagen for at ordne private ting. Begge savner den enorme stolthed og glæde der er i forhold til egen virksomhed og arbejdet der. Modsat fornøjer det Hans, at han som ”markmand” på løn slipper for store mængder af det trælse papir-arbejde. Lige nu står det dog helt fast, at han ikke skal være selvstændig gårdejer.

 

Familien
Hans mærker, at hans far har svært ved at komme over tabet af slægtsgården. For ham handler det om værdighed og tab af den indflydelse som gårdejer – på hele familiens vegne.

Hans og Grethe synes de har et godt liv. ”Vi er sunde, har dejlige børn, fast arbejde og et godt prøvet parforhold. Vi evner at ændre holdninger og ser lyst på fremtiden”, lyder det.

Det kan lade sig gøre at komme godt videre, men kræver en aktiv indsats. Hans og Grethe anbefaler, at man taler om de svære forhold med andre end familien. Selvfølgelig skal familien også vide besked, men det er så svært og kræver så mange samtaler, at det kan være for stor en belastning for familien at bære det.

Det er en del af helingen efter en livskrise, at man forandrer sig – og tager afsæt i nye livsbetingelser på en konstruktiv måde. Hans og Grethe er i gang.

 

Vestjysk Landboforening - Herningvej 3-5 - 6950 Ringkøbing  - Tlf: 96 80 12 00 - Fax: 96 81 42 10 - Email: 
Find medarbejder
Indtast f.eks navn, titel, arbejdsområde m.m.
Bonde-bloggen

Twitter

VL Revision

 

Leverandørservice
fra VL Revision
Tilmeld dig her

Vestjysk Landbrugsmægler