Dialogmøde med Landbrug & Fødevarer, Kvægs sektorledelsen

Dato: 26-10-2017

Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs sektorledelse og deltag i debatten. Vær med til at sætte dit præg på fremtidens kvægbrug.

Regionsmøderne har ændret navn og form. Derfor inviterer Vestjysk Landboforening og Landbrug & Fødevarer, Kvægs sektorledelse i år til dialogmøde

torsdag, den 26. oktober 2017 kl. 19.00 – 21.00
i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum.

Vi mødes til et kort intenst møde, hvor vi håber på en rigtig god debat om politiske og faglige udfordringer og en god snak om muligheder og løsninger. Der vil være korte indlæg med efterfølgende drøftelse – i alt to timer. Efter mødet har du mulighed for at netværke, mens der serveres kaffe.

Sammen sætter vi gang i debatten om:

  • God ledelse og attraktive arbejdspladser
  • Digital foderstyring
  • Bæredygtigt kvægbrug
  • Større udbytte af sundhedsrådgivningen – mød Den Danske Dyrlægeforening
  • Og – ja, hvad synes du?

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer og til at få masser af input til vores videre arbejde med at gøre dansk kvægbrug endnu bedre.

Mød bare op – der kræves ingen tilmelding.