Fremtidssikring af BBR – Vestjysk Landboforening tilbyder at hjælpe med opdateringen

26. oktober 2017

Der er kommet nye regler vedrørende detaljeringsgraden af registrering i BBR for erhvervsbygninger og tekniske anlæg – dermed også på landbrugsejendomme.

SKAT har i samarbejde med SEGES (DLBR) lavet et program, hvorfra revisorerne i Vestjysk Landboforening har mulighed for at printe kort over dine bygninger og dine nuværende oplysninger i BBR.
Vi tilbyder at gennemgå dine oplysninger sammen med dig, lave evt. rettelser og påføre de nye anvendelseskoder. Vi uploader herefter disse oplysninger til SKAT.

Såfremt du ikke foretager dig noget inden d. 1. juli 2018, vil SKAT kontakte dig, og du skal selv indberette de nødvendige oplysninger til BBR i samarbejde med SKAT.

Såfremt du ønsker hjælp til registreringen, er du velkommen til at kontakte din revisor.

Link: SKAT opdateret bygnings- og boligregisteret