Landmænd ønsker også mere natur

7. februar 2018

Vi kan gøre det bedre, og vi er i gang. Det er det korte svar fra Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, efter at landbruget nu bliver kritiseret for at nedlægge markveje og være skyld i, at flere fuglearter i agerlandet er i tilbagegang.   

– Forklaringen er i begge tilfælde strukturudviklingen i landbruget, hvor mange mindre marker samles til større arealer, der så kan drives mere effektivt. Det gøres under regler og lovgivning, der blandt andet stiller krav om, at markerne skal være dyrkede hele tiden. Nogle af de arealer, hvor der er mest naturindhold, er vi for eksempel forpligtigede til at slå eller tilså inden bestemte datoer, selv om det ikke er til gavn for hverken vilde planter, insekter og fugle, siger Søren Christensen.

Han peger på, at landbruget i de seneste år har gjort meget for at få lavet naturplaner for ejendommene, hvor man for eksempel etablerer småsøer, våde enge og vildtbeplantninger samt lader mindre arealer være udyrket for at fremme naturindholdet. Samtidigt hjælper Landbrug & Fødevarer med at etablere de såkaldte ’Spor i landskabet’, hvor offentligheden får afgang til de ellers private arealer.

– Landmænd er forvaltere af en stor del af vores kulturlandskab og nyder at bor midt i det. Vi holder derfor også selv af at gå en tur langs marken, mens lærken synger, og vi kan se viber og agerhøns mellem afgrøderne. Mange landmænd gør en stor indsats for at skabe gode levesteder for de vilde fugle, ligesom der hvert år åbner nye spor i landskabet, hvor alle interesserede er velkomne til at gå en tur langs landmandens marker. Men vi kan helt sikkert gøre det bedre, og jeg vil opfordre mine kolleger til at deltage i den slags initiativer. Det er til gavn for vores allesammens naturoplevelse og biodiversiteten, siger Søren Christensen.  

Landbrug & Fødevarers kommentar til DOF-opgørelsen

Tilbage til toppen
Tilmelding