Majsdemo 2017

13. februar 2018

  • Niels Gylsen Buch
  • Stilling: Teamleder Plante og Miljø
  • E-mail: ngb@vjl.dk
  • Telefon: 96814244
  • Mobil: 51377609
  • Download vCard
Arbejdsområder
Grovfoder - Jordbearbejdning
I tilknytning til DLF Grovfodercenter Vest blev der i foråret 2017 anlagt en sådemo i majs – se video

Demoen havde til formål at sammenligne 3 forskellige såmetoder, 2 arbejdsdybder og effekten af nitrifikationshæmmer.

Metoderne var:

  • Samtidig løsning og såning med en Agrisem-løsner med påmonteret majssåmaskine. Med dette maskinsæt køres der ikke i behandlet jord.
  • Dybdeharvning med Horsch Terrano-harve og efterfølgende såning.
  • Traditionel pløjning, såbedsharvning og såning.

Alle behandlinger blev anlagt med og uden nitrifkationshæmmeren N-Lock.

Forfrugten var kolbemajs.

Før demoen blev anlagt, blev jorden undersøgt med spade for pakkende lag og jordstruktur. Jorden blev vurderet til ikke at være pakkende, og der kunne ikke erkendes pløjesål. Dog var pløjelaget mere kompakt end det grusede underjord, der starter i ca. 30 cm. Da arbejdsdybden ved overgang til pløjefri dyrkning diskuteres relativt meget, blev det besluttet at arbejde i henholdsvis 20 og 30 cm.

Dyrkningsplan:

Hele arealet blev nedsprøjtet i første uge af april. 11. april blev der nedfældet 45 t gylle. Nedfælderen kunne ikke håndtere de store mængder afgrøderester og slæbte en del. Det er vigtigt at se gyllenedfælderen som en del af jordbehandlingen.

Den pløjede del blev pløjet ca. 25. april og såbedsharvet 4. maj. Den dybdeharvede del blev harvet 2. maj. Hele arealet blev sået 5 maj. Den eneste jordbehandling forud for den kombinerede løsning og såning var således gyllenedfælderen.

Hele demoen er ukrudtssprøjtet 2 gange. Der er sået miljøgræs 19. juni med strigle. Da der er tale om pløjefri majs efter majs blev alle led – også de pløjede, sprøjtet med Propulse i starten af august.

Resultater:

Ved vurderingen af resultaterne skal man huske, at der er tale om en demo og ikke et forsøg. Der er ingen gentagelser, men tale om storparceller. Ved høst er der vejet et opmålt træk med snitteren og udtaget friskprøve. Vejning er lavet med kalibreret vægt på frakørselsvogn. Visuelt fremstod de meget reducerede led med løsning dårligere end de øvrige helt frem til august.

Tabel 1 viser en sammenligning af metode. Majsen er høstet sent med højt stivelsindhold og overraskende flot cellevægsfordøjelighed. Udbytte- og kvalitetsmæssigt vurderes metoderne til at være lige gode. Det er dog påfaldende, at proteinindholdet er lavere i de pløjede led, og indholdet er så lavt, at det har været begrænsende for udbyttet. Det kan formodentlig forklares med større mineralisering af kvælstof ved pløjning og dermed større udvaskning.

Tabel 1. Sammenligning af metode

  FE pr. ha. Kg TS pr. FE Råprotein Stivelse Ford. NDF
Agrisem 9.864 1,07 7,7 43,6 57,1
Horsch 9.861 1,11 7,4 40,0 58,1
Pløjning 9.783 1,15 6,2 43,0 58,1

I tabel 2 sammenlignes arbejdsdybde. Her ses en tendens til største udbytte ved en arbejdsdybde på 20 cm. Pløjning og løsning eller harvning i 30 cm går lige op. Det antyder, at vurderingen af arealet før start ikke var helt skæv.

Tabel 2. Sammenligning af arbejdsdybde

  FE pr. ha. Kg TS pr. FE Råprotein Stivelse Ford. NDF
20 cm 9.977 1,10 7,4 40,9 58,1
30 cm 9.748 1,09 7,6 42,7 57,1
Pløjning 9.783 1,15 6,2 43,0 58,1

Tabel 3 viser effekten af nitrifikationshæmmer. Fra gyllen blev nedfældet 11. april til slutningen af juni, er der afdrænet 78 mm fra arealet. Af tabellen fremgår det, at der har været et merudbytte på knap 400 FE. Det er nøjagtig det samme, som flere års Landsforsøg viser… Der er desuden en tendens til bedre kvalitet. Effekten af N-Lock har været størst i de pløjede led, hvilket igen kan forklares med den større mineralisering.

Tabel 3. Med og uden nitrifikationshæmmer

  FE pr. ha. Kg TS pr. FE Råprotein Stivelse Ford. NDF
Med N-Lock 10.043 1,09 7,3 43,0 58,5
Uden N-Lock 9.651 1,11 7,2 41,1 56,9
  392        

Konklusion:

Majs kan sås på mange måder, men jeg vil i praksis ikke anbefale så stærkt et reduceret led, som vi har vist med den kombinerede løsning og såning. Det var meningen, at der samtidig med såning og løsning skulle have været harvet op med en frontharve, men det kunne ikke lade sig gøre, da gyllenedfælderen havde bearbejdet jord og planterester for lidt, og frontharven derfor slæbte. Reelt har der været et falsk såbed fra d. 25. april til første ukrudtssprøjtning d. 23 maj. Arealet burde have været harvet øverligt med Horshharven eller sprøjtet med Roundup lige efter såning – men på trods af dette gik det godt alligevel. Det er tankevækkende.

Med hensyn til harvedybde/løsning ved pløjefri dyrkning vil jeg som udgangspunkt anbefale, at man bearbejder jorden ca. 5 cm under pløjedybde det første år – medmindre man med spaden kan påvise, at det ikke er nødvendig. De efterfølgende år kan man reducere arbejdsdybden. Efter et efterår som i 2017 kan det være relevant at harve dybere igen.

Nitrifikationshæmmer anbefales til al majs. På tværs af forsøgene er der en nettogevinst på ca. 200 kr./ha. Ved tidlig udbringning af gylle og pløjning er der formodentlig mest at hente.

I løbet af vækstsæsonen var det visuelle indtryk, at den dybdeharvede del stod bedst – det har dog ikke givet udslag i et større udbytte.

 

Da demoen har involveret mange uden for Vestjysk Landboforening, skal der rettes en tak til følgende:

Niels Haunstrup, Wim og Kristian Pauw, Arne Gejl, Stroco Agro, Poul Erik Clausen, Nr. Vium Maskinstation, Stefan Fick, Dow, og Gurli Klitgaard, DLF

Tilbage til toppen
Tilmelding